Lægernes fatale fejl: Baby bliver hjerneskadet under fødsel

6. september 2016 16:31 | Af: Louise Bennetzen, lb@newsbreak.dk

En fatal fejl har givet nyfødte Amelia en permanent hjerneskade.

Lægernes fatale fejl: Baby bliver hjerneskadet under fødsel
Arkivfoto: SCANPIX

Kort efter Amelia blev født ved hjælp af kejsersnit på et hospital i Sydney, var det tydeligt, at noget var gået forfærdeligt galt. Førstegangsforældrene Denial og Benish Khan kunne med det samme se, at deres nyfødte lille pige var meget syg, men ingen kunne give dem en forklaring. Det vidste sig senere, at Amelia havde fået en permanent hjerneskade, som resulterer i konstante anfald, samt har gjort den lille pige afhængig af sondemad og konstant pleje. Det skriver The Sydney Morning Herald.

Det var først uger senere, at de nybagte forældre fandt ud af, at Amelia’s hjerneskade skyldtes en fejl på hospitalet. Amelia havde nemlig fået nitrogenoxid efter fødslen i stedet for oxygen.

– Det er forfærdeligt som forældre, at finde ud af, at ens dyrebare datter lider af en permanent hjerneskade, siger forældrene og fortsætter:

– Hvad der skete med Amelia forsvinder aldrig. Hun skal leve hele livet med konsekvenserne af hospitalets fejl. Men vi vil altid være hos hendes side, og vi vil gøre alt for at give hende den bedst mulige fremtid.

Fejlen gentages

Det var først efter, at samme fejl kostede en anden nyfødt dreng livet, at hospitalet fandt problemet. John Ghanem, en nyfødt, døde efter han fik nitrogenoxid fra samme rørledning som Amelia blot en måned efter, at Amelia blev født.

– Vi kan kun forestille os familiens smerte, og vi føler virkelig med dem, siger Amelia’s forældre.

Den unge familie valgte at forblive anonyme igennem ugerne af efterforskningen og offentligt fokus på den tragiske fejl. Hospitalets endelige indrømmelse, var et forfærdeligt chok for familien.

– De er meget traumatiseret, siger Libby Brookes, familiens advokat, og fortsætter:

– Efter Amelia blev født, undrede alle sig over, hvorfor hun var så syg. Det var forfærdeligt at finde ud af, at det skyldtes en fejl på hospitalet.

Uvis fremtid for Amelia

Forældrene blev hos deres nyfødte datter på hospitalet gennem hele episoden.

– De er fantastiske forældre, som bare prøver at passe på deres lille pige, siger Brookes.

Men glæderne over at være nybagte forældre er blevet overskygget af Amelias hjerneskade, og forældrene er meget bekymrede over deres datters konstante anfald.

– Amelia er meget ung, og alle håber på, at hun vil kunne få det bedre med tiden, siger Brookes og fortsætter:

– Det langtsigtede resultat – selvom forældrene er meget positive – vil stadig blive et svært liv. Amelia har brug for betydelig hjælp og omsorg, højst sandsynlig fysisk genoptræning og hjælp til at få et fremtidigt job.

Brookes’ firma efterforsker lige nu mulighederne for en kompensation til familien.

– Forældrene er meget bekymrede for Amelia’s fremtid, siger Brookes.

Procedurer blev ikke fulgt

Sagen har startet bekymring omkring patienters sikkerhed. Amelia’s forældre håber at finde ud af, hvad der præcist skete, så andre familier kan undgå samme skæbne, og derved genskabe tillid til systemet. Samtidigt bliver der fra politisk side gjort alt, for at give familien en kompensation hurtigst muligt.

Sundhedsministeren Jillian Skinner har tidligere udtrykt sin dybfølte medfølelse for de to familier involveret, og har lovet familierne kompensation.

Efter efterforskningen på hospitalet, har  man fundet en række mangler, der har resulteret i, at fejlen ikke blev fundet. I juli 2015 installerede et firma fejlagtigt gasledningerne. Det samme firma tjekkede ikke rørene, og allerede eksisterende rør med nitrogenoxid blev herefter fejlagtigt markeret med oxygen. Rapporten efter efterforskningen konkluderer, at hvis alle procedurer var blevet fulgt, da gassen blev installeret i 2015, ville man have fundet fejlen, og hospitalet ville have undgået de tragiske uheld.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu