ANNONCE

Ni kendte der blev lænset af storsvindleren

15. april 2021 13:30 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Bernie Madoff blev dømt for svindel for 65 milliarder dollars

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Mange kendisser må have draget sig et lettelsens suk, da nyheden onsdag løb ind.

Bernard Lawrence Madoff – eller slet og ret Bernie Madoff – er død. Han blev 83 år gammel.

Madoff er kendt som den største svindler i USAs historie, og han døde bag tremmer i et føderalt fængsel i North Carolina. Det skriver New York Times.

Det amerikanske fængselsdirektorat oplyser, at Madoff døde af naturlige årsager.

Bedrog dem alle

Han havde ellers fjender nok.

Bernie Madoff blev i 2009 idømt hele 150 års fængsel for sit omfattende bedrageri, som han erkendte sig skyldig i.

Han blev dømt for et omfattende “ponzi-scheme” – pyramidespil – og tiltalepunkterne omfattede blandt andet bedrageri og hvidvask.

Korthuset ramlede så sammen i 2008, sammen med den globale finanskrise.

Det samlede beløb, han bedrog for, skal have været 65 milliarder dollars.

I retten betegnede dommeren hans forbrydelser som “usædvanligt djævelske”, da han læste dommen op.

Under hele retssagen bar Madoff skudsikker vest af frygt for sin sikkerhed.

Kendte ofre

Blandt ofrene var Elie Wiesel, holocaust-overlever og vinder af Nobels fredspris. Hans velgørenhedsorganisation blev bedraget for 15 millioner dollars, og Madoff snuppede rub og stub fra ham og konen:

– Psykopat er et pænt ord at bruge om ham. Han vidste lige præcis, hvad han gjorde, sagde Wiesel om Madoff i 2009.

Flere andre prominente personer var også ofre for Madoffs svindel. Især kendte, der lige som Madoff selv, var af jødisk afstamning.

Søn begik selvmord

En af Madoffs sønner begik selvmord på toårsdagen for faderens dom.

I 2012 blev Madoffs bror idømt ti års fængsel for sin rolle i svindlen.

Madoff var tidligere formand for Nasdaq-børsen i New York og grundlægger af finansfirmaet Bernard L. Madoff Investment Securities.

Se flere fotos i billedgalleriet over denne artikel

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu