Lærerinde fyret: Gav lapdance på påskeferie

12. april 2016 05:50 | Af: Anne Mejdahl Daugbjerg, ad@newsbreak.dk

En lærer i indskolingen blev fyret, efter hun blev fanget på video, mens hun giver en mand en lapdance

Lærerinden Carla blev fyret, efter denne video nåede forældre til hendes elever. Video: Youtube

24-årige Clara er lærerinde i indskolingen på en skole i Ciudad Obegron i Mexico. På sin påskeferie (den såkaldte “Spring Break”) i Cabo San Lucas deltog hun i en dansekonkurrence – og vandt.

Men dansen blev filmet, og videoen nåede altså helt til skolen og forældre til elever. De frække dance moves var tilsyneladende alt for meget for hendes arbejdsgivere – i videoen kan man se Clara give en af dommerne en lapdance og stikke sine bryster i hans ansigt.

Ifølge Daily Mail siger hun, at hendes arbejdsgivere “burde komme ind i det 21. århundrede”. Hun siger til den lokale avis Reforma:

– Jeg vidste, der var mobiltelefoner, men jeg havde aldrig forestillet mig, at det ville gå viralt, og jeg gør alligevel ikke noget slemt.

– Det var en dansekonkurrence, det er ikke noget, der definerer mig som person, det var i min fritid – og vi er i det 21. århundrede. Det er ikke noget, jeg er bange for. Jeg er ikke nøgen, jeg dyrker ikke sex eller tager stoffer eller er respektløs over for nogen.

Så intet andet valg end at sige op

Da Clara kom hjem blev hun kaldt til møde med skoleinspektøren og en advokat, som foreslog, at hun sagde op for at tingene kunne “køle lidt ned”.

– De gav mig ingen anden mulighed end at sige op. Jeg følte, at jeg blev angrebet og presset. Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers kunne gøre, end at gå derfra så hurtigt som muligt.

Lærerinden har modtaget en stor mængde støtte på de sociale medier. En skriver for eksempel på Facebook:

– De er gået for langt. Lærerens personlige liv er hendes eget. Det ville være anderledes, hvis hun ikke varetog sit job ordentligt.

– Hvad bliver det næste! Skal vi til at fyre gravide kvinder, fordi det er tydeligt, de har dyrket sex! Sikke en omgang hyklere, skriver en anden.

Ifølge Daily Mail har flere end 150 personer, heriblandt forældre til elever på skolen, skrevet under på en erklæring, der kræver, at Clara får sit job tilbage. De er vrede over måden, hun blev afskediget på:

– Hun gjorde, hvad alle andre gør på ferie – dansede i en bikini.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu