ANNONCE

Lagt mærke til det? Vild tendens på danske veje

28. juli 2020 20:02 | Af: Newsbreak.dk

Coronapandemien har fået flere til at holde ferie i Danmark, og 111 procent flere danskere valgte at leje sommerhus i juli. De mange turister er både godt og skidt, fortæller øboer

Citathistorie: Kristeligt Dagblad.

”De danske øer har masser at byde på. Rush hour er dog ikke på vores repertoire.”

Sådan lyder en annonce fra Landdistrikternes Fællesråd. Men det er netop myldretid, proppede færgeovergange og trængte brugsforeninger, der kendetegner den danske sommer 2020.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Det har blandt andet været oplevelsen på Anholt.

Den lange bilkø og en stuvende fuld færgeovergang er ikke bare belastende for de mange turister, der kommer gratis med færgen som led i regeringens sommerpakke, men også for de faste øboere.

Det fortæller Liselotte Arentz Sørensen, der ejer Anholt Taxi og sammen med sin mand kører øens dagrenovation. Hun har med andre ord fingeren på pulsen, når det kommer til livet på øen.

– Den proppede færge bekymrer øboerne og får os til at føle os låste og stavnsbundet. Det er tanken om slet ikke at kunne komme afsted, hvis der eksempelvis er sket noget med ens familie på fastlandet. Eller hvis man flækker en tand, er det nærmest umuligt at komme over og hjem samme dag, siger Liselotte Arentz Sørensen og fortsætter:

– I selve højsæsonen har vi haft stor belægning også af mange, som vi aldrig har mødt før. Vi ser mange unge mennesker, som ikke har en tilknytning hertil. Min teori er, at de kommer til øen, fordi mange festivaler er aflyst.

Tendens i hele landet

Det er ikke bare på Anholt, at der har været mange turister.

De danske kystbyer generelt har været rigtig godt besøgt, forklarer Anders Rosbo, der er kommunikationschef i turistorganisationen VisitDenmark.

Når han ser på antal bookinger, tegner der sig et klart billede af, at det er kystbyerne, der er populære.

Faktisk har 111 procent flere danskere valgt at booke et feriehus i juli sammenlignet med samme periode i 2019. For august er tallet 106 procent.

Tyskerne har også været glade for at komme til Danmark, og i august har 21 procent flere tyskere valgt at booke feriehuse i Danmark.

– 2020 har været et helt vildt rekordår i forhold til danskernes booking af feriehuse, siger Anders Rosbo og peger på, at de mange bookinger ved landets kyster betyder færre besøg i de større danske byer.

For hotellerne er der sket et fald på 60 procent i juli og august sammenlignet med sidste år.

I København er faldet på 80 procent.

Klik igennem galleriet ovenover for at se, hvad du skal være opmærksom på, inden du lejer et sommerhus.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu