ANNONCE

Vil lave protest i næste kamp

27. marts 2021 14:26 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Det danske fodboldlandshold vil komme med en markering rettet mod VM i Qatar i søndagens kamp mod Moldova

Vil lave protest i næste kamp
Landsholdet vil komme med Qatar-markering mod Moldova. Foto: Scanpix.

Spillerne på det danske fodboldlandshold vil i søndagens VM-kvalifikationskamp mod Moldova komme med en markering rettet mod fodbold-VM i Qatar.

Det oplyser Dansk Boldspil-Unions kommunikationschef, Jakob Høyer, på et pressemøde uden at oplyse om, hvad markeringen går ud på.

Ørkenstaten er stærkt kritiseret for ikke at overholde menneskerettighederne, hvilket blandt andet går ud over de migrantarbejdere, som bygger stadionerne til næste års VM-slutrunde.

De seneste dage har spillerne fra Norge og Tyskland med budskaber på deres t-shirts gjort opmærksom på, at menneskerettighederne skal overholdes. Også det hollandske fodboldlandshold har varslet aktion rettet mod VM i Qatar.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu