Lastbil kører ind i personbil: Mor og barn på sygehuset

12. januar 2018 14:59 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En mor og hendes barn bliver kørt på Køge Sygehus efter sammenstød på Holbækmotorvejen.

Lastbil kører ind i personbil: Mor og barn på sygehuset
To kvæstet i sammenstød mellem personbil og lastbil. Arkivfoto

En lastbil og en personbil er kørt sammen på Holbækmotorvejen fredag eftermiddag, har Midt- og Vestsjællands Politi oplyst. Den oprindelige melding gik blot på, at der ved uheldet var flere kvæstede, men det konkretiseres nu.

På Twitter skriver politikredsen nemlig, at en kvinde og hendes barn aktuelt køres på Køge Sygehus’ akutmodtagelse. Her skal de kontrolleres for skader oven på uheldet. Det er ikke lykkedes Newsbreak.dk at få uddybende oplysninger om uheldet – eller de tilskadekomne.

Angivelig skal der dog ikke være tale om voldsomme skader, skriver politiet.

“Vi fortsætter oprydningen på uheldsstedet lidt endnu. Vi spærrer fortsat 1. vognbane og afkørslen”, skriver politiet om uheldet, der er sket i vestgående retning ved afkørsel 12.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu