ANNONCE

Lastbil med beton styrter i grøften

11. marts 2021 11:47 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Chaufføren sad fastklemt og måtte klippes fri

Se billeder fra trafikulykken i galleriet ovenfor.

På Hurupvej ved Bælum i det østlige Himmerland er en lastbil med beton styrtet i grøften. Der er tale om en soloulykke, da der ikke er andre implicerede. Det oplyser Nordjyllands Beredskab.

Beredskabet modtog alarmen klokken 9.13.

– Lastbilchaufføren kørte i grøften med sin betonlastbil, som væltede om på siden. Han sad fastklemt, så vi var nødt til at klippe ham fri, fortæller indsatslederen til Newsbreak.dk og fortsætter:

– Han havde slået sig og var temmelig chokeret.

Indsatslederen tilføjer, at det var positivt, at chaufføren selv kunne stige ud.

Kørt til tjek

Manden er kørt til tjek på skadestuen.

Der er ikke røget beton ud i grøften.

Men til gengæld gik der hul på dieseltanken, og noget diesel er sivet ud. Så det skal beredskabet have fjernet.

Se billeder fra trafikulykken i galleriet ovenfor.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu