ANNONCE

Ambulance tilkaldt til lastbilulykke

8. juli 2020 10:45 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

På Skjernvej ved Sønder Felding er en lastbil væltet.

Ambulance tilkaldt til lastbilulykke
En lastbil er endt i grøften nær Sønder Felding. Foto: Presse-fotos.dk

På Skjernvej i retningen mod Nørre Snede er en lastbil kommet i problemer.

Den er nemlig væltet ned i grøften.

Se flere billeder i bunden af artiklen.

– Den er kørt ud i rabatten, og her mister føreren herredømmet over lastbilen, der ender i grøften, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Carsten Henriksen til Newsbreak.dk.

Der er dog ikke sket noget alvorligt.

– Det er ganske udramatisk, der er ingen, der er kommet til skade, lyder det fra vagtchefen.

Lasbilen befinder sig fortsat i grøften, men på nuværende tidspunkt er der ikke trafikale problemer ved det.

– Den kan fint passeres, siger vagtchefen.

Dog kan det være, at Skjernvej mellem Sønder Felding og Skarrild, hvor uheldet er sket, bliver spærret, når lastbilen skal fjernes fra grøften.

Det fortæller vagtchefen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu