ANNONCE

Lastbil smadrer skiltevogn: Oprydning giver kø

10. december 2019 12:47 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Tirsdag eftermiddag er en lastbil kørt ind i en skiltevogn på Sønderjyske Motorvej.

Lastbil smadrer skiltevogn: Oprydning giver kø
En lastbil har smadret en skiltevogn på Sønderjyske Motorvej. Det giver trafikale udfordringer med en massiv kødannelse. Foto: Elo Christoffersen/ Arkiv

På Sønderjyske Motorvej fra Kolding mod Skærup skal bilister forberede sig på at blive forsinkede.

En lastbil har tidligere ramt en skiltevogn, og det har blandt andet resulteret i en midlertidig afspærring, der har givet kø.

Artiklen fortsætter efter videoen

Lastbil smadrer skiltevogn

– Det er en lastbil, der er kørt op bagi i en skiltevogn, forklarer vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Lars Grønlund til Newsbreak.dk.

Uheldet er sket mellem motorvejskryds Kolding og motorvejskryds Skærup.

– Der er heldigvis kun tale om materiel skade, oplyser vagtchefen.

Omfattende oprydningsarbejde

Det giver dog anledning til en del trafikale udfordringer.

Vagtchefen forklarer, at vejen har været midlertidigt spærret i forbindelse med oprydningen.

– Oprydningen er omfattende, da der ligger en del plexiglas fra vognen spredt ud på kørebanen, siger vagtchefen.

Massiv forsinkelse

Selv om oprydningen fortsat er i gang, skulle der være farbart i anden vognbane.

Dog melder Vejdirektoratet om en forlænget rejsetid på op til 30 minutter.

Kødannelsen vil ifølge Vejdirektoratet først aftage i løbet af eftermiddagen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu