ANNONCE

Lastbilchauffør får en kæmpe bøde efter svindel

16. december 2019 19:55 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

41.500 kroner måtte lastbilchaufføren betale med det samme.

Lastbilchauffør får en kæmpe bøde efter svindel
Politiet fik fat i lastbilen ved en kontrol. Arkivfoto: Scanpix

Det er efterhånden ofte, at Newsbreak.dk kan berette om de mange lastbilovertrædelser, der sker. Denne gang er det Sydøstjyllands Politi, der har udsendt en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under videoen.

Lørdag den 7. december stoppede Tungvognscenter Syd nemlig en bulgarsk lastbil med en dansk sættervogn ved rastepladsen Skærup Øst på E45.

Det viste sig, at chaufføren selv var vognmand og at han kun havde en lastbil, men ikke desto mindre var flere ting i vejen med lastbilen.

En udskrift fra kontrolapparatet viste, at selvom chaufførens førerkort sad i lastbilen, så havde lastbilen ifølge udskriftet slet ikke kørt den dag.  Efter en nærmere undersøgelse viste det sig, at der var manipuleret med det kontrolapparat, der måler køre-hviletiden. Under instrumentbrættet ved sikringsboksen kunne chaufføren skifte mellem to stik, hvor det ene stik muliggjorde en manipulation. Ved hjælp af denne kunne chaufføren køre, uden der blev registreret kørsel.

Lastbilschaufføren havde nøje noteret sin kørsel, og ved at undersøge de kørselsrapporter og sammenholde dem med søgning i automatisk nummerpladegenkendelse og med et download fra kontrolapparatet viste det sig efterfølgende, at han kun havde kørt manipuleret lige præcis den dag.

Afhørt

Dagen efter kunne chaufføren dog efter at være blevet afhørt erkende, at han havde manipuleret med køretøjet. Derefter betalte han en straksbøde på 41.500 kroner, mens han fik konfiskeret kontrolapparatet, manipulationsboksen og hastighedsbegrænseren, som også viste sig at være manipuleret.

Vognmanden fik besked på, at lastbilen skulle lovliggøres i Danmark, før han forlod landet – og det fik han altså hermed gjort.

Tungvognscenter Syd har base hos Sydøstjyllands Politi, men dækker både Fyns, Syd- og Sønderjyllands og altså Sydøstjyllands Politikredse.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu