Lastbilchauffør svært tilskadekommen efter ulykke

7. november 2018 20:23 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Der er fuldstændig spærret for trafik på stedet.

Lastbilchauffør svært tilskadekommen efter ulykke
Politiet er på stedet. Én person er svært tilskadekommen. Arkivfoto.

E45 Østjyske Motorvej er fuldstændig spærret i sydgående retning mellem <52> Skanderborg V og <53> Skanderborg S, og det ser slemt ud. Sydøstjyllands Politi oplyser til Newsbreak.dk, at fire lastbiler er involveret i en ulykke, og at to af dem ligger på siden.

– Én person er svært tilskadekommen, siger Jesper Brian Jensen, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Tågen har aftenen igennem været årsag til flere uheld i området, og der er sket flere mindre uheld på motorvejene omkring Kolding. Det er dog ikke kun i den del af landet, at tåge gør føret farligt for bilister. Der er udsendt vejrvarsel for andre dele af landet. 

– Det er simpelthen frygteligt, siger Jesper Brian Jensen til Newsbreak.dk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu