ANNONCE

Lave smittetal efter påske fortsætter

12. april 2021 14:04 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Dagens positivprocent er lav

Lave smittetal efter påske fortsætter
Smitten står fortsat stort set stille i Danmark. Foto: Scanpix

514 danskere er det seneste døgn testet positive for coronavirus.

Tallet baserer sig på 155.519 PCR-tests. Det giver en positivprocent på 0,33, hvilket er i den lave ende.

Derudover er der foretaget 183.230 lyntest. De positive tilfælde fra lyntest indgår på grund af usikkerhed om testsvarene ikke i statistikken over smittetilfælde. Det gør kun svar fra PCR-test.

Antallet af indlagte falder med fire til 207. Af disse er 40 indlagt på intensivafdelinger, og 28 ligger i respirator.

Yderligere to er døde, så der nu i alt er 2.443 danskere, der er døde med coronavirus, siden epidemien brød ud for over et år siden.

Det er fortsat kommunerne på den københavnske vestegn, der fører an med højest incidenstal. Ishøj Kommune topper med et incidenstal på 394,7

Smitten er fortsat lavest på de danske ø-kommuner.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu