ANNONCE
Politiet er fortsat på jagt efter vidner, der kan hjælpe politiet med at få opklaret, hvem som søndag aften klokken 23.06 hærgede en kommende svingerklub i Aarhus-bydelen Brabrand, fortæller det til Newsbreak.dk.
Ejeren af swingerklubben, 33-årige Yoldaz Akkaya, er kontroversiel.
I weekenden fortalte han til blandt andre Metroxpress, at han som 17-årig voldtog en blot 14-årig pige i Botanisk Have Aarhus.
Til avisen sagde han blandt andet:
– Jeg er jo sex-afhængig inde i hovedet. Det er en trang, og det kan jeg vel lige så godt tjene penge på.
Ifølge ham var det fire til syv hætteklædte personer, som sørgerede for at udskyde swingerklubbens åbning.
Ved hjælp af sten knuste de flere ruder, både i bygningen og på de parkerede biler. Herefter tømte de en pulverslukker inde i bygningen og forsvandt.
Politiet har meget få oplysninger om mændene, oplyser det til Newsbreak.dk.
ANNONCE