Legendarisk spionchef død

26. marts 2019 21:58 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Israels tidligere spionchef, Rafi Eitan, døde lørdag i Tel Aviv. Han blev 92 år gammel.

Legendarisk spionchef død
Nazi-jægeren Rafi Eitan, der blandt andet stod for at angribe Adolf Eichmann i Argentina, er død, 92 år gammel. Foto: Ammar Awad/Scanpix.

Blandt hans mest kendte missioner var kidnapningen af den eftersøgte nazi-massemorder Adolf Eichmann i Argentina. Nu er den 92-årige tidligere israelske spionchef, Rafi Eitan død, 92 år gammel.

Det skriver avisen New York Times.

Det var i maj 1960 den israelske efterretningstjeneste Mossad kidnappede Adolf Eichmann. Det skete, da Eichmann, en tysk SS-officer under 2. verdenskrig som anses for at være en af arkitekterne bag Holocaust, stod af en bus.

Her blev han fanget af en gruppe israelske agenter, der lod som om de stod og rodede med en bil i vejkanten. Og Rafi Eitan var én af agenterne.

– Jeg greb ham i nakken med så stor kraft, at jeg kunne se hans øjne bule ud, fortalte Eitan efterfølgende ifølge New York Times.

Eichmann blev efter tilfangetagelsen i Argentina dømt til døden og hængt i 1962. Også her var Rafi Eitan til stede.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu