Legetøj kaldes tilbage: Kan være farligt

20. februar 2019 19:59 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Sikkerhedsstyrelsen meddeler, at badelegetøj skal kaldes tilbage.

Legetøj kaldes tilbage: Kan være farligt
Sikkerhedsstyrelsen advarer mod legetøj til de små. Genrefoto: Scanpix

Fabrikanten Oli & Carol, der er et spanskbaseret firma, tilbagekalder en række både, som er beregnet til små børn at lege med i badet. Oli & Carol producerer mange varianter af gummilegetøj til små børn og spædbørn.

Lige i denne henseende er det dog gået galt, og nu meddeler den danske Sikkerhedsstyrelsen så, at produktet tilbagekaldes, fordi det er er farligt. I hvert kan det være det.

Produktet, det hele drejer sig om, er en båd, der skal forestille, at den er foldet af papir – origami – men den er altså lavet af bidestærkt gummi.

Udformningen kan dog ifølge Sikkerhedsstyrelsen potentielt være farlig for børn under 10 måneder, som endnu ikke er i stand til selv at støtte eget hoved, står det.

Tilbagekaldelsen gælder alle de forskellige farvekombinationer, der findes, men det skal dog være med batchnummer OC 15 eller OC 18. Er du i tvivl, kan du kontakte den forretning, du har købt badebåden i.

Ifølge Sikkerhedsstyrelsen forhandles produktet mange uspecificerede steder. Det kan også købes hos Oli & Carol selv. Synes du i øvrigt, det lyder mærkeligt, at en gummibåd skal udgøre en risiko for børn, der ikke kan holde hovedet selv? Så få forklaringen fra Sikkerhedsstyrelsen i dette facebook-opslag:

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu