ANNONCE

LEGO-familie ramt af ny tragedie

7. januar 2021 11:28 | Af: Claus Jessen, cj@newsbreak.dk

Morten Kirk Johansen er død - kun 47 år gammel

LEGO-familie ramt af ny tragedie
Morten Kirk Johansen. Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix.

Danmarks stenrige LEGO-familie er blevet hårdt ramt af endnu en tragedie. En af arvingerne i Billund-dynastiet, Morten Kirk Johansen, er død af kræft. Han blev kun 47 år, skriver vafo.dk.

Morten Kirk Johansen var søn af Gunhild Kirk Johansen.

For kun tre måneder siden mistede Gunhild Kirk Johansen sin mand, Mogens, som var praktiserende læge i Vejle gennem mange år.

Mogens Johansen blev 75 år.

Gunhild Kirk Johansen er barnebarn af grundlæggeren af LEGO, Ole Kirk Christiansen, og hun er søster til LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen.

Drev kendt restaurant

Den nu afdøde Morten Kirk Johansen stod blandt andet bag havnerestauranten Remouladen og Lyst i Fjordenhus ved Vejle Havn.

Restaurant Lyst er en berømt og anerkendt restaurant, som har trukket flotte anmeldelser gennem årene.

Morten Kirk Johansen var oprindelig uddannet grafisk designer, og han drev også et kontorfællesskab på Vejle-egnen.

Gundhild og hendes tre sønner blev for 13 år siden købt ud af LEGO. De tre sønner har gennem familiens egen pengetank, Kirk Kapital, drevet en lang række forskellige forretninger og lavet investeringer.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu