ANNONCE

Lejlighed i flammer: Opgang evakueret

2. april 2021 19:30 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Ilden er opstået i køkkenet

Se billeder fra branden i galleriet over artiklen

Voldsomme flammer stod fredag aften ud af en lejlighed på anden sal.

Ilden opstod i et køkken en en lejlighed i Folehaven i Helsingør.

– Vi får anmeldelsen klokken 17.35 via 112, siger Christian Kobbernagel, vagtchef ved Nordsjællands Politi, til Newsbreak.dk.

Politiet patruljer når frem til stedet sammen med brandvæsenet, der straks går i gang med at bekæmpe branden.

– Vi evakuerer hele opgangen på grund af røgen, siger vagtchefen.

Klokken 17.52 får Kobbernagel af sin indsatsleder at vide, at branden så småt er ved at være bekæmpet.

Beboerne i de andre lejligheder kunne derfor hurtigt vende tilbage.

Den nøjagtige brandårsag er endnu ukendt.

– Den skal undersøges nærmere, siger Kobbernagel.

Se billeder fra branden i galleriet over artiklen

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu