Lejlighedsbrand: Kvinde død i sengen

20. maj 2019 13:03 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Søndag døde en kvinde i en lejlighedsbrand.

Østjyllands Politi fik tidligt søndag morgen klokken 05.17 en anmeldelse om, at der var brand i en lejlighed på Ladefogedvej i Aarhus N.

Det oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Politikredsen skriver også, at da brandvæsnet ankom til stedet, blev der med det samme iværksat personredning, men desværre blev lejlighedens 67-årig kvindelige beboer fundet død i sin seng.

“Ilden blev slukket og lejligheden blev plomberet og skal nu undersøges nærmere for at finde frem til brandårsagen”, står der videre.

Kvindens pårørende er underrettet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu