Leverpostej trækkes tilbage: Kan give farlig reaktion

19. oktober 2018 15:58 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Virksomheden Hanegal trækker fredag et parti økologisk leverpostej tilbage

Leverpostej trækkes tilbage: Kan give farlig reaktion
Et parti økologisk leverpostej trækkes nu tilbage. Genrefoto.

En forkert bagsideetiket får nu virksomheden Hanegal til at trække et parti økologisk leverpostej tilbage.

Det meddeler Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Desuden er der påtrykt en forkert holdbarhedsdato på produktet.

Kan give allergisk reaktion

På etiketten er allergenerne laktosefri mælk og sennepsmel ikke deklareret.

Det vil sige, at personer med allergi for en af disse, kan få en allergisk reaktion, hvis de spiser leverpostejen.

Derfor råder Fødevarestyrelsen til, at man leverer produktet tilbage til butikken, hvor det er købt – eller at man smider det ud.

Produktet er solgt i Lidl-butikker i hele landet.

Newsbreak.dk har forsøgt at få en kommentar fra Hanegal til tilbagetrækningen, men det har ikke været muligt.

Fakta

Økologisk leverpostej trækkes tilbage

Hvilken fødevare:
Bio Lever Organic Svine/Okse Leverpostej
Nettoindhold: 200 gram
EAN: 570976020648381
Pakkedato: 10/10/2018
Bedst før dato: 09/12/2018 – bemærk at denne dato er forkert. Korrekt holdbarhedsdato er 02/11/2018.

Solgt i:
Lidl-butikker i hele landet.

Virksomhed, der tilbagekalder:
Hanegal A/S, Finlandsvej 12, 6100 Haderslev.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu