ANNONCE

Lig fundet i krybekælder: Det er Erik

28. juli 2020 15:55 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Nordjyllands Politi har bekræftet, at det lig, der blev fundet fredag, er den forsvundne Erik Madsen.

Lig fundet i krybekælder: Det er Erik
Nordjyllands Politi oplyser, at de foreløbige retsmedicinske undersøgelser viser, at der var tale om Erik Madsen. Foto: Rasmus Skaftved

Fredag eftermiddag blev et lig fundet ved en ejendom i Vebbestrup.

Allerede på daværende tidspunkt spekulerede Nordjyllands Politi i, om der var tale om Erik Madsen, der forsvandt sporløst den 8. marts 2018, efter en brand på ejendommen.

Nordjyllands Politi bekræfter tirsdag over for Nordjyske, at der er tale om manden Erik Madsen.

Det er Erik

De foreløbige retsmedicinske undersøgelser af liget bekræfter, at der er tale om Erik Madsen.

Selvsamme undersøgelser indikerer i første omgang også, at det ikke tyder på, Erik Madsen er blevet udsat for en forbrydelse.

Dødsårsagen er dog ikke klarlagt endnu.

Nordjyllands Politi har en række teorier, men ønsker fortsat at holde dem hen.

– Men vi kan ikke sige noget med sikkerhed, og af hensyn til de pårørende, så ønsker vi ikke at oplyse nærmere om vores teorier, når vi ikke kan være 100 procent sikre, siger politikommissær ved Nordjyllands Politi Carsten Starszek.

Erik Madsens pårørende er underrettet.

Entreprenør fandt lig

Det var fredag den 24. juli 2020, at en entreprenør fandt liget af Erik Madsen ved ejendommen, som han tidligere ejede i Vebbestrup.

Liget lå begravet to meter under huset i en slags tunnel, som Erik Madsen selv havde gravet.

At det nu er bekræftet, at der er tale om Erik Madsen, sætter en form for punktum i for et næsten to-årigt mysterium.

Erik Madsen blev nemlig efterlyst af Nordjyllands Politi den 8. marts 2018.

Den 73-årige havde været forsvundet, siden dele af hans ejendom brændt ned. I forbindelse med branden blev ejendommen og området omkring undersøgt for spor af Erik Madsen.

Men på det tidspunkt lykkedes det ikke at finde frem til ham.

Politiet har i forbindelse med fundet af liget forklaret, at det muligvis var fordi det ikke lykkedes dem at grave så dybt, som hvor Erik Madsen blev fundet. Næsten to meter under jorden.

– Han er fundet i forbindelse med, at huset skal rives ned, fordi der skal bygges et nyt hus på grunden.

–  Derfor er man i gang med at grave hele fundamentet op med kælderen, og der bliver han fundet i det, der ligner en hjemmegravet krybekælder, sagde Carsten Strazsek.

Tjekket søer

Halvandet år efter at den 73-årige blev efterlyst, blev dykkere indsat for et søge efter ham i tre søer i nærheden af Vebbestrup.

Det førte – ved vi nu – af naturlige årsager ikke til Erik Madsen.

Dengang forklarede Nordjyllands Politi, at de ikke havde planer om at droppe sagen, selv om de ikke havde fundet synderligt meget ved indsatsen.

– Vi kommer ikke til at lægge sagen ned, så længe han ikke er fundet, men for nu er vi der, hvor der ikke er så meget at komme efter, siger han.

Brandtomten blev gennemgået tre gange og af både politi, politihunde og sågar arkæologer. Asken blev gennemsøgt med soldning.

Soldning er et begreb kendt fra arkæologien, hvor man adskiller materialer ved rensning med vand. Alt sammen for med sikkerhed i oktober 2018 at kunne afvise, at Erik Madsen var brændt inde, hvilket var politiets oprindelige tese.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu