ANNONCE

Lig fundet i kuffert: Mand anholdt

2. august 2019 22:54 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Manden har haft et forhold til kvinden.

Lig fundet i kuffert: Mand anholdt
Liget blev fundet i en kuffert. Genrefoto: Scanpix.

En 33-årig mand har tilstået at have dræbt en 24-årig kvinde for siden at stoppe liget i en kuffert og efterlade kuffert med lig i kvindens lejlighed i Rusland. Det skriver BBC.

Newsbreak.dk har tidligere fortalt, hvordan kvindens forældre fandt hende dræbt, da hun ikke tog sin telefon.

Liget blev fundet i en kuffert, og 24-årige Ekaterina Karaglanova havde angiveligt blandt andet fået skåret halsen over.

Tilstår på video

BBC skriver, at den 33-årige mand indrømmer, at han stak kvinden mindst fem gange i halsen og brystet.

BBC henviser til en video, der er offentliggjort af de russiske myndigheder.

Ifølge BBC fortæller manden, at han og Ekaterina havde været sammen i nogle uger, og at han gav hende penge i starten af deres forhold.

Den 33-årige siger, angiveligt, i sin tilståelse, at han dræbte Ekaterina, fordi hun hånede ham.

– Hun sagde, at jeg var grim, og det kunne end ikke plastikkirurgi hjælpe mig med, lyder det, ifølge BBC, i mandens tilståelse.

BBC skriver, at Ekaterina var uddannet læge, og at hun arbejdede med speciale i dermatologi. Derudover havde hun en konto på Instagram, hvor hun havde 85.000 følgere.

Kontoen blev lukket, da den unge kvinde blev fundet død.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu