45-årig dræbt i alvorlig ulykke – kører frontalt ind i en lastbil

8. november 2018 16:35 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Bilisten blev dræbt på stedet.

Den ulykke, der lige nu spærrer Rute 52 ved Kjellerup, har vist sig at være en endog meget alvorlig en af slagsen.

En 45-årig mand blev dræbt.

Det var en personbil og en lastbil, der stødte sammen.

Personbilen kører sydpå ad Rute 52.

– Af ukendte årsager kommer bilen over i modsatte vejbane, fortæller Jens Claumarch, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Her rammer den 45-årige mand, der kom fra Viborg, lastbilen. Og bliver dræbt på stedet.

Lastbilchaufføren kom ikke til skade ved ulykken.

– Men han er selvfølgelig stærkt chokeret, siger Jens Claumarch.

De pårørende til den 45-årige er underrettet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu