Alvorligt uheld: Lastbiler ramler frontalt sammen

14. december 2018 06:24 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Et færdselsuheld på Roskildevej nær Ringsted har givet markante knubs til chaufførerne - og udfordringer for trafikken.

OPDATERING: Kort efter klokken 7.30 er der blevet åbnet for trafik igen.

Fredag morgen er der spærret i begge retninger på den trafikerede hovedvej rute 14, Roskildevej, der går mellem Ringsted og Roskilde.

En lastbil og en skraldebil er omkring klokken 3 natten til fredag kollideret frontalt, og kort efter klokken 6 er hovedvejen stadig spærret i begge retninger.

Trods de voldsomme billeder – som der er flere af i galleriet ovenfor artiklen – lader det til, at de to chauffører er sluppet nådigt fra uheldet. Det fortæller vagtchef Thomas Jørgensen:

– Noget tyder på, at de to lastbiler er kørt frontalt sammen. Chaufførerne i de to biler har fået brud på henholdsvis en hånd og et ben, siger vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, Thomas Jørgensen, til Ekstra Bladet.

Det er mellem frakørslerne mod Kværkeby og Valsømagle, at vejen er spærret – i begge retninger. Det forventes tidligst, at afspærringen er afsluttet klokken 7 fredag morgen.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få uddybende kommentarer fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu