ANNONCE

Bil i brand: Vej totalt spærret

5. februar 2021 10:19 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Det ryger massivt fra varebilen

Der kommer massiv røg fra en totalt udbrændt varebil, som holder og spærrer Stærmosevej i Tommerup på Vestfyn.

Fyns Politi fik anmeldelsen om bilbranden klokken 08.58, og Beredskab Fyn har siden da været i gang med brandslukningen på stedet. Det oplyser Steen Nyland, som er vagtchef ved Fyns Politi.

– En mand kom kørende i en hvid varebil, og pludselig ser han røg, og det lugter brændt. Så han standser varebilen og stiger ud. Derefter begynder den at brænde voldsomt, lyder det fra Steen Nyland.

Billisten kom ud i god behold, inden varebilen stod i flammer.

Stærmosevej er spærret i begge retninger, og politiet ved ikke, hvornår de er færdige med oprydningen.

Klik videre i galleriet ovenfor for at se billeder fra stedet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu