ANNONCE

Elmast væltet ned i bus

23. september 2020 16:54 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Der er trafikale udfordringer på Søndre Fasanvej i København onsdag eftermiddag.

En elmast, der er væltet ud på Søndre Fasanvej i København, skaber trafikale udfordringer onsdag, lyder meldingen fra Københavns Politi.

– Vi er på stedet og dirigerer trafikken, siger vagtchef Jesper Frandsen fra politikredsen.

Masten er væltet lige ved indgangen til Frederiksberg Have.

Det er i T-krydset ved Frederiksvej.

Masten er væltet inde fra haven og ud gennem et træhegn for så at lægge sig på vejen.

Hovedstadens Beredskab er også på stedet, fremgår det af billedmateriale.

Ifølge samme billeder er en bus blevet ramt af elmasten, men det nævnte vagtchefen ikke.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu