ANNONCE

I kritisk tilstand efter brand på skole

15. marts 2021 09:03 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

En ældre mand er ramt af en røgforgiftning

En ældre mand er i kritisk tilstand, efter han har fået en kraftig røgforgiftning.

Politi og brandvæsen fik melding om en brand på en gammel skole ved Koldingvej i Kalvslund klokken 6.57 mandag morgen. Det oplyser Sydjyllands Politi til Newsbreak.dk.

– En ældre mand var til stede, og han er blevet kraftigt røgforgiftet. Hans tilstand er kritisk. Han flyves til Rigshospitalet, siger Søren Strægaard, som er vagtchef ved Sydjyllands Politi.

Newsbreak.dk har tidligere fortalt, at Koldingvej har været spærret mellem Sørendalsvej og Østervej i Kalvslund på grund af branden, men den er nu åben for trafik igen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu