Kraftigt jordskælv og tsunami-varsel rammer USA

23. januar 2018 10:55 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk og Ritzau Fokus

Der er udstedt tsunamivarsel efter et kraftigt jordskælv har ramt syd for Alaska.

Kraftigt jordskælv og tsunami-varsel rammer USA
Foto: Scanpix

OPDATERING: Tsunamivarslet er nu ophævet igen. “Der blev dannet en tsunami, men den udgør ikke nogen trussel mod Californien,” siger overvågningstjenesten San Francisco Bay Area på Twitter ifølge Reuters. Tidligere var tsunamivarsler for Alaska og Canada blevet ophævet.

Et kraftigt jordskælv har tirsdag formiddag dansk tid ramt omkring 300 kilometer sydøst for øen Kodiak ved i Alaska. Det skriver flere medier.

Der er udstedt et tsunami-varsel for kystlinjen i både Alaska og Canada.

Der er samtidig varslet øget overvågning ned langs den amerikanske vestkyst.

Skælvet fandt sted i 10 kilometers dybde klokken 10.31 dansk tid.

En journalist på tv-kanalen KTVA siger, at skælvet kunne mærkes i store dele af Alaska.

En indbygger i Kodiak siger til det svenske nyhedsbureau TT, at skælvet kunne mærkes i omkring 30 sekunder.

– Vi var netop vågnet og fik som det første oplysninger om, at der havde været et skælv, og at der var udsendt advarsler om en mulig tsunami, siger en kvinde, som udlejer hytter i byen.

Der var i 2010 omkring 13.400 indbygger på øen Kodiak.

Det geologiske overvågningscenter Usgs er ved at vurdere, hvorvidt Hawaii trues af en tsunami. I givet fald ville denne ramme øerne omkring klokken 15.30 dansk tid.

Fakta

Tsunamier

  • Store jordskælv og jordskred under oceanerne kan forårsage tsunamier. En tsunami opstår, hvis et jordskælv med voldsom kraft flytter et stort stykke af havbunden opad eller nedad. Det kraftige stød sætter vandet i bevægelse fra havbund til havoverflade og skaber nogle bølger der er langt mere kraftfulde end vindskabte bølger.
  • Tsunamier er anderledes og langt kraftigere end almindelige vindskabte bølger. Vindskabte bølger har bølgelængder på 100-500 meter, men forekommer kun i havets overflade. Tsunamibølger har derimod bølgelængder på 100-500 kilometer og strækker sig hele vejen fra havoverfladen til havbunden. En dykker vil derfor altid mærke en tsunami men normalt ikke en vindskabt bølge.
  • Der sættes derfor langt mere vand i bevægelse ved tsunamibølgerne end ved almindelige bølger. En tsunami bevæger sig væk fra jordskælvet i koncentriske ringe og består af mange bølger, der kommer efter hinanden. På det dybe hav er en tsunami kun svage krusninger på overfladen som sjældent når en meters højde, men ved kysten rejser tsunamien sig som en mur af vand.
  • Tsunamiens hastighed afhænger af vanddybden. Jo dybere vandet er, desto hurtigere bevæger bølgen sig. Den forreste del af en bølge bremses, når den kommer ind i det lavvandede område nær kysten. Men resten af bølgen er stadig på dybt vand og bevæger derfor hurtigt. De næste bølger i rækken bevæger sig også med høj hastighed, og i takt med at de kommer ind mod kysten, vælter bølgerne ind over hinanden. På den måde “stables” vandet inde ved kysten med det resultat at en kraftfuld mur af vand skyller ind over land. En tsunami bevæger sig med 500-1000 km/t på det åbne ocean, dvs. så hurtigt som et jetfly. Nær kysten bevæger tsunamien sig med 30-50 km/t.
  • De lokale havdybdeforhold er derfor afgørende for hvor ødelæggende en tsunamibølge bliver

Kilde: GEUS

Fakta

Jordskælv er Jordens plader der tørner sammen

Læs her, hvordan danske geologer fra Geus beskriver jordskælv:

* Jordens overflade er delt op i en række 50-300 kilometer tykke stive stenplader, der konstant bevæger sig i forhold til hinanden.

* Jordens kontinenter sidder fast på disse plader. Der ligger ufattelige kræfter bag pladernes bevægelser, og det klippemateriale, som pladerne består af, bliver bøjet og vredet.

* Til tider opstår der så store spændinger i klippematerialet, at det pludselig revner, og de to sider af brudfladen forskyder sig i forhold til hinanden med et voldsomt ryk.

* Herved frigives en masse energi, der i form af seismiske bølger spreder sig igennem kloden som ringe i vand. Når de seismiske bølger passerer et sted på jordoverfladen, mærker vi det som et jordskælv.

* Den mest berømte metode til angivelse af et jordskælvs størrelse er udviklet af den amerikanske seismolog Charles F. Richter, som har lagt navn til richterskalaen. Det er den nok mest kendte jordskælvsskala.

* Richterskalaen er udviklet til at sammenligne størrelsen på jordskælv i Californien. Den er tilpasset de særlige geologiske forhold, der er i Californien.

* Ved især meget kraftige skælv andre steder i verden anses richterskalaen i dag ikke som den bedste.

* Momentmagnitudeskalaen bruger flere fysiske parametre til at udregne et såkaldt Mw-tal, som er et udtryk for skælvets størrelse.

* Mw-tallet udtrykker, hvor meget energi der er blevet udløst ved skælvet. Mw-tallet kan sammenlignes for alle typer af jordskælv.

* Momentmagnitudeskalen anvendes i dag ved alle mellemstore og store jordskælv.

Kilde: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

/ritzau/

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu