Kvinde alvorligt kvæstet i højresvingsulykke

14. september 2018 13:49 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Den ældre kvinde er kørt til Rigshospitalet.

Der er sket i en alvorlig ulykke, hvor en lastbil har ramt en person.

Præcis, hvordan ulykken er sket, vides på nuværende tidspunkt ikke.

– Det er en ulykke mellem en kvinde og en lastbil. Om kvinden var fodgænger eller på cykel, ved vi endnu ikke, siger Lars Guldborg, vagtchef ved Københavns Vestegn Politi, til Newsbreak.dk.

Kvinden blev alvorligt kvæstet i ulykken.

– Hun er ved bevidsthed, da vi når frem, men det er altså alvorligt, siger vagtchefen.

Den ældre kvinde er kørt til Rigshospitalets Traumeafdeling, hvor hun nu behandles.

Ulykken bevirkede, at både Avedøre Havnevej og motorvejsafkørsel 21 var spærret. Det er motorvejsafkørslen dog stadig.

Politiet er bekendt med kvindens identitet, men de pårørende er endnu ikke blevet underrettet.

Politiet fik meldingen klokken 12.13.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu