Lig af kvinde fundet i vandet

2. maj 2019 12:53 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Politiet er på stedet.

Kort før middag torsdag er et kvindelig blevet fundet i vandet ved et voldanlæg i Fredericia.

Politiet betragter det som mistænkeligt.

Se mere video hos Local Eyes. 

Politiet undersøger torsdag et mistænkeligt dødsfald, efter at en forbipasserende fandt et kvindelig i Fredericia.

Det oplyser vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi.

– Vi er til stede i området, og vi betragter det som mistænkeligt, siger han.

Tilfældig borger

Det var en tilfældig borger, der kontaktede politiet klokken 11.25, da vedkommende fandt den livløse krop i voldanlægget mellem Prinsens Port og Danmarks Port i Fredericia.

Kort tid efter ankom politiet og redningspersonalet, som erklærede kvinden for død.

Vagtchefen understreger, at politiet er i en tidlig fase af efterforskningen, og han kan derfor ikke sige noget om, hvorvidt kvinden er blevet dræbt.
– Vi er i den spæde start, siger Halfdan Kramer.

Den afdøde er endnu ikke blevet identificeret.

Det er ikke lykkedes Newsbreak.dk at få kontakt til Sydøstjyllands Politi.

Opdateres…

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu