Politi massivt til stede ved knivstikkeri

23. marts 2019 16:54 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Der er flere patruljebiler på stedet og betjente i veste.

Der er netop nu massive mængder politi til stede ved en adresse i Køge-området. Politiet er blevet kaldt ud til adressen, da de har fået en anmeldelse om et knivstikkeri på adressen.

– Vi kan bekræfte, at vi har fået en anmeldelse omkring en hændelse, siger Thomas Jørgensen, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Det er endnu ikke muligt for Midt- og Vestsjællands Politi at klarlægge hændelsesforløbet endegyldigt.

– Vi skal have foretaget afhøringer på stedet, siger Thomas Jørgensen videre til Newsbreak.dk.

– Vi kan ikke udtale os nærmere på nuværende tidspunkt, afslutter han.

Episoden har udspillet sig ved Ølbyvej og Pilegårdsvej.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu