LIGE NU – To biler kørt sammen: Trafikeret vej spærret

22. oktober 2017 16:32 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Rute 28 fra Vejle mod Snoghøj mellem Vinding og Børkop er søndag eftermiddag blevet spærret efter en trafikulykke.

LIGE NU - To biler kørt sammen: Trafikeret vej spærret
Det er her på Rute 28, sydøst for Vejle, ulykken er sket. Foto: Vejdirektoratet.

To biler er søndag eftermiddag omkring klokken 16.15 kørt sammen på Rute 28, fra Vejle mod Snoghøj mellem Vinding og Børkop.

Det bekræfter vagtchef Henrik Dam, Sydøstjylland Politi over for Newsbreak.dk.

– Jeg klan bekræfte at to biler er kørt sammen – og at vejen er spærret. Mere ved jeg sådan set ikke lige nu, da patruljen netop lige er ankommet derude, siger Henrik Dam.

Vejdirektoratet har også sat ulykken på deres trafikkort. Her bliver den beskrevet som et “alvorligt uheld”. Ifølge Vejdirektoratet åbnes der først for trafikken igen i løbet af søndag aften.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu