To biler tørnede sammen på motorvej – store skader

13. februar 2018 21:37 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Der åbnes snart delvis op, siger politiet.

“De har fået lidt mere end lakskader”.

Sådan beskriver Michael Andersen, vagtchef ved Københavns Politi, to bilers tilstand efter et sammenstød på Amagermotorvejen i retning mod Sverige tirsdag aften.

– To biler er kørt sammen med høj hastighed. De har kørt i samme retning, men der er umiddelbart ikke nogen personskade, fortæller han til Newsbreak.dk.

Hvad der til gengæld er, er store materielle skader på de to biler, og det driller trafikken – ikke mindst de, der skal til lufthavnen i Kastrup.

Ved 21.30-tiden åbnes der dog delvis for trafik, men i en periode var der helt spærret, og trafikanter blev ledt af ved afkørsel 18 og over Tårnby Torv.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu