ANNONCE

LIGE NU: Voldsom ulykke mellem lastbil og varebil spærrer hovedvej

30. august 2019 15:57 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Genvejen i Aarhus mod Østjyske Motorvej er spærret på grund af en alvorlig ulykke.

På Genvejen i Aarhus, der fører bilister fra Østjyske Motorvej mod Møllebakken er spærret. Vejen er spærret, fordi der tidligere fredag er sket et alvorligt uheld.

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.

Skader på varevogn

Billeder fra ulykken viser, at det formentlig er en lastbil og en varevogn, der har været involveret i ulykken.

Varevognen ligger på bilens ene side, mens store dele af varevognens forende har pådraget sig skader.

Newsbreak.dk. har forsøgt at få en kommentar fra Østjyllands Politi, men det er ikke lykkedes.

Politi og redningsmandskab er på ulykkesstedet, fremgår det af Vejdirektoratet.

Trafikale problemer

Spærringen af Genvejen giver trafikale problemer.

Særligt for de bilister, der befinder sig på Østjyske Motorvej i sydlig retning, og som havde i tankerne at køre af ved afkørsel 49 Aarhus Syd.

Frakørslen ved Aarhus Syd er spærret, og bilister skal derfor dreje af ved afkørslen til Aarhus Vest.

Opdateres …

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu