Lille barn led i dagevis: Mor dømt for drab

21. februar 2019 18:15 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En australsk mor har fået ni års fængsel, efter hun er blevet kendt skyldig i drabet på sin 22 måneder gamle søn.

Lille barn led i dagevis: Mor dømt for drab
Barnet omkom efter fem dages ulidelige smerter. (Foto: Shutterstock)

En kun 22 måneder gammel dreng led en forfærdelig og smertefuld død, efter hans mor efterlod ham stærkt forslået hos sin kæreste.

Moderen er netop blevet idømt ni års fængsel ved en australsk ret. Det skriver News.com. Sidste år blev kæresten også idømt ni års fængsel.

Den lille dreng omkom fem dage efter, at moderens kæreste havde slået ham så hårdt, at hans tyndtarm sprængte. Det skete i kærestens lejlighed, og moderen forlod efterfølgende stedet.

De næste fem dage gjorde kæresten intet for at hjælpe barnet, og de sidste timer af den 22 måneder gamle drengs liv tilbragte han svagt stønnende, pakket ind i et håndklæde.

Moderens brøde er, at hun ikke skaffede hjælp til sin søn, der måtte lide længe. Fem måneder tidligere havde sønnen fået en anden alvorlig skade, som hun heller ikke søgte lægelig hjælp for.

I månederne op til sønnens død havde han været indlagt flere gange. I februar 2016 måtte sønnen indlægges i 25 dage, og i retten beskrev en børnelæge sagen som den værste, han havde set i sine 40 år som læge.

Moderen græd sig igennem retssagen og erklærede sig skyldig i både drabet på sin søn og børnemishandling.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu