ANNONCE

Lille forglemmelse fører til tab på 119.000

6. september 2020 17:56 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Forglemmelsen var på 300 kroner.

Lille forglemmelse fører til tab på 119.000
Det var ikke nok med en eksporttilladelse. Genrefoto.

En håndtaske til en værdi af mere end 119.000 kroner står til destruktion, efter at den blev konfiskeret af grænsekontrollen i den australske by Perth. Det skriver BBC.

Tasken er i alligatorskind, og den stammer oprindeligt fra en Saint Laurent butik i Frankrig, og der er som sådan intet ulovligt i at importere en håndtaske af alligatorskind til Australien, bare man har den rigtige tilladelse.

En sådan koster cirka 300 danske kroner, og havde taskens nu forhenværende ejer husket denne, havde vedkommende ikke stået med et tab på over 119.000 kroner i dag.

– Vi er alle nødt til at være klar over, hvad vi køber på nettet. Restriktioner på produkter af dyr er essentielle for at sikre truede arters overlevelse, siger Sussan Ley, miljøminister i Australien, ifølge BBC.

Én tilladelse ikke nok

Det er tilladt at importere produkter af alligatorskind til Australien, men der er altså nogle regler, man skal overholde, hvis man vil have sin vare, og har man ikke styr på det, kan man i teorien blive dømt for overtrædelse af en lov for handel med vilde dyr.

Maksimumstraffen her er en bøde på 1.000.000 danske kroner og op til 10 års fængsel. Det slipper den uheldige handlende for i denne sag, da de australske myndigheder har valgt at lade sagen fare med bøden, og tabet af håndtasken, der skal destrueres, som loven foreskiver.

For at gøre ondt værre havde håndtaskekøberen sikret sig en eksporttilladelse af tasken fra Frankrig, mens vedkommende ikke søgte om tilladelse til at få tasken ind over den australske grænse.

Sussan Ley, kalder, ifølge BBC, historien for en “dyr påmindelse om, at man skal have papirarbejdet i orden.”

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu