ANNONCE

Lille hund skambidt og aflivet

1. oktober 2020 14:56 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En 65-årig kvinde har mistet sin hund.

Lille hund skambidt og aflivet
Den døde var af racen malteser/puddel - maltipoo.

En 65-årig kvinde har måttet aflive sin hund, efter den tirsdag den 22. september tilsyneladende blev skambidt af to større hunde.

Episoden skete klokken 18.42 da den lille hund, en lille sort/hvid blandingshund af racen malteser/puddel – også kendt som maltipoo, løb fit omkring på et grønt areal omkring Blomstervænget i Asnæs.

Herefter gik  65-årige gik over vejen ved OK-Tanken og videre i retning mod Aldi, hvor hendes bil holdt parkeret.

Ved Aldi stod en kvinde ved sin bil med to større hunde i snor, som rev sig løs og løb efter den 65-åriges hund, som løb ned langs bygningen væk fra de større hunde.

Hundene forsvandt rundt hjørnet ved vaskehallen, hvorefter ingen af hundeejerne så, hvad der skete.

Alvorlige skader

Da den 65-åriges hund kom tilbage så hun, at hunden havde pådraget sig alvorlige skader.

Hun kørte straks hunden til dyrlæge, hvor den blev behandlet for alvorlige bidskader på kroppen og indre kvæstelser.

To dage senere blev den lillehund aflivet, da den ikke kunne behandles for alvorlige indre kvæstelser i hovedet.

Søger vidner

Politiet sigtede efterfølgende ejeren af de to store hunde for at overtræde hundeloven, da politiet mener at hendes hunde kunne stå bag skambidningen.

Politiet søger nu vidner i sagen, for at klarlægge hændelsesforløbet bag bygningen, hvor den 65-åriges hund kom til skade.

Borgere som har set den lille og de store hunde bag ved vaskehallen ved OK-tanken tirsdag aften omkring kl. 18.42, og som så hvordan den lille hund kom til skade bedes kontakte politiet på tlf. 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu