Lille pige kvæstet af ko på økodag

14. april 2019 16:47 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En fire-årig pige blev søndag væltet af en ko.

Del:

Tusinder er hvert år ude at se, når køerne i Danmark kommer på græs.

Søndag gik det dog galt for en fireårig pige.

Det skriver TV2.

Ulykken skete på gården Trintved ved Dronninglund.

– Vi har fået at vide, at en fireårig pige er blevet væltet af en ko, og at hun nu er blevet indbragt til hospitalet. Vi har dog fået at vide, at det ikke er alvorligt. Hun er ikke blevet trampet på, siger Henrik Beck, vagtchef ved Nordjyllands Politi, til TV2.

Nu har politikredsen sendt en patrulje til gården for at klarlægge de nærmere omstændigheder.

Henrik Beck fortæller, at der er meldinger om, at endnu en pige skal være kommet til skade. Det er dog ikke bekræftet.

I 2018 deltog mere end 232.000 danskere i Økodag, skriver TV2.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu