ANNONCE

Dansk politiker dræbt mod vejtræ

28. juli 2020 21:22 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Ulykken skete natten til søndag.

Natten til søndag blev formanden for Socialdemokratiets partiforening i Furesø, Lisbeth Lykke Harsvik, dræbt i en trafikulykke.

Det skriver sn.dk.

Ulykken skete på Hillerødmotorvejens forlængelse. Bilen blev påkørt bagfra af en anden bil, som blev kørt af en 23-årig mand, der er sigtet for spirituskørsel og uagtsomt manddrab.

Herefter endte politikerens bil i et vejtræ. Det kostede altså Lisbeth Lykke Harsvik livet.

Hendes mand var passager i bilen og blev i kritisk tilstand bragt til Rigshospitalet.

Her er han ifølge sn.dk stadig indlagt.

Den 23-årige kom ikke alvorligt til skade ved ulykken. Det er stadig uvist, hvordan han forholder sig til sigtelserne.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 23.55.

Ifølge sn.dk afløste Lisbeth Lykke Harsvik i marts Simon Vedel Villumsen som formand for Socialdemokratiets partiforening i Furesø.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu