ANNONCE

Listen: Sådan spredes smitte i Danmark og Europa

2. november 2020 18:25 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Ritzau Info

Smitten er stigende i Danmark, men sammenlignet med det meste af Europa står det knap så skidt til.

Listen: Sådan spredes smitte i Danmark og Europa
Belgien er i øjeblikket det land, hvor der findes flest nye smittetilfælde med coronavirus, når man tager højde for antallet af indbyggere. Foto: Benoit Doppagne/AFP

Selv om smittetallene i Danmark har været stigende gennem efteråret, står det bedre til herhjemme sammenlignet med det meste af Europa.

Ud af en liste på 31 lande i Europa er Danmark nummer 25, når man ser på antallet af nye smittetilfælde i forhold til antallet af indbyggere. Det såkaldte incidenstal.

Omfanget af test spiller ind på, hvor stort et antal positive test der findes.

I forhold til Danmarks placering hører det med til historien, at Danmark tester mellem tre og syv gange så meget som de seks lande, der ligger lavere end Danmark.

Fakta

Coronavirus i Danmark 2.11.2020

Den 2. november er der følgende status på Covid-19 i Danmark:

Nye bekræftede smittetilfælde: 942 (i alt siden 27. februar: 48.241)

Coronarelaterede dødsfald: 1 (i alt siden 27. februar: 724)

Indlagte: 174 (i alt siden 27. februar: 3977), intensiv: 23, respirator: 14

Testede siden 27. februar: 2.901.124

Kilde: SSI 

Nedenfor ses listen, der opgør antallet af ugentlige smittede per 100.000 indbyggere.

For at forstå hvor markant smitten er mange steder, kan man sammenholde tallene med, at de danske myndigheder fraråder unødvendige rejser til et land, hvis der er mere end 30 nye smittetilfælde om ugen per 100.000 indbyggere.

Man skal i læsningen af tallene være opmærksom på, at der er stor forskel på, hvor meget de enkelte lande tester. Det vurderes at have umiddelbar indflydelse på, hvor mange smittede der bliver registreret.

Fakta

Europæiske incidenstal 2.11.2020

1. Belgien: 868.

2. Tjekkiet: 788.

3. Luxembourg: 663.

4. Slovenien: 541.

5. Liechtenstein: 426.

6. Frankrig: 386.

7. Holland. 380.

8. Kroatien: 318.

9. Slovakiet: 276.

10. Polen: 270.

11. Spanien: 265.

12. Østrig: 257.

13. Italien: 244.

14. Storbritannien: 234.

15. Portugal: 216.

16. Malta: 193.

17. Ungarn: 179.

18. Bulgarien: 175.

19. Rumænien: 171.

20. Litauen: 147.

21. Irland: 123.

22. Island: 117.

23. Cypern: 110.

24. Tyskland: 108.

25. Danmark: 103.

26. Sverige: 102.

27. Grækenland: 73.

28. Letland: 70.

29. Estland: 34.

30. Norge: 32.

31. Finland: 26.

Kilde: Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Sygdomskontrol (ECDC).

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu