ANNONCE

“Livløs” kvinde amok på politiet

13. januar 2021 12:50 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Politiet må have fået sig noget af en overraskelse

Kvinden faldt flere gange af cyklen.

Tirsdag var en dag lidt ud over det sædvanlige for en politibetjent på solskinsøen Bornholm.

For en betjent fra Bornholms Politi fik tirsdag på munden, da vedkommende ville hjælpe en beruset cyklist.

Det skriver Bornholms Politi i døgnrapporten.

Egentlig var politiet tilkaldt, fordi en kvinde havde fundet en livløs cyklist liggende i krydset Skansevej/Søndre Landevej i Balka på øens østkyst.

Da politiet nåede frem var der imidlertid ingen livløse personer at finde.

Cyklisten, en 53-årig kvinde, var nemlig kommet på benene igen og var cyklet videre.

Langt nåede hun dog ikke. For længere fremme fandt politiet hende – faldet – igen.

Patruljen forsøgte derfor at komme i kontakt med hende – og det var hun ikke interesseret i. I stedet blev den berusede kvinde vred og slog en af betjentene i ansigtet – og blev anholdt for vold mod tjenestemand.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu