ANNONCE

Livsfarligt slik kaldes tilbage

14. august 2020 22:51 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

For tredje gang har Fødevarestyrelsen fat i særligt slik, der kan være forbundet med stor fare.

Fødevarestyrelsen vurderer, at endnu en slags slik, der stammer fra samme producent, er så farligt, at det slet ikke bør være på det danske marked. Derfor er typen blevet tilføjet en voksende liste over livsfarligt slik.

Af en pressemeddelelse udsendt fredag aften fremgår det, at det er de hollandske myndigheder, der har henvendt sig til de danske ditto og forklaret, hvordan dette produkt også har så små dele, at børn ganske enkelt er i risiko for at blive kvalt.

Det er ikke første gang, det har været nødvendigt at advare mod dette slik. Allerede 11. juni blev Fødevarestyrelsen opmærksom på den første slags, så fulgte en opdatering den 22. juni, og nu igen 14. august er mere tilføjet.

Denne gang gælder det noget slik, der kaldes Pipo cup jelly. I galleriet over artiklen kan du se samtlige slags, der kaldes tilbage.

Slikket er, som de øvrige på listen, solgt i diverse specialbutikker med solidt slikudvalg fordelt over Danmark, meddeler Fødevarestyrelsen fredag.

Helt specifikt skriver styrelsen om årsagen til tilbagekaldelsen: “Grundet størrelsen af produktet, kan små børn sluge produktet helt og dermed udsætte sig for kvælningsfare”, og det er selv sagt ikke en risiko, danske myndigheder kan leve med.

Det er uden betydning, hvilken holdbarhedsdato, slikket har, det er samtlige versioner, der bør kasseres, skriver Fødevarestyrelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu