Livsvigtig viden: Sådan får du sunde tænder

9. marts 2019 06:06 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Sunde tænder er altafgørende for dit helbred.

De fleste er sikkert klar over, at tandhygiejne er vigtigt for at undgå huller i tænderne – men faktisk er der en hel del andre sundhedsmæssige konsekvenser, hvis man ikke er omhyggelig nok med tandbørsten.

Newsbreak.dk. har tidligere skrevet om, hvordan dårlig tandhygiejne er blevet sat i forbindelse med sygdommen demens, og Netdoktor.dk skriver desuden, at der muligvis også er en sammenhæng mellem dårlige tænder og hjerte-kar sygdomme.

God tandhygiejne er derfor meget vigtigt, og derfor har Forbrugerrådet Tænk samlet ni tips til, hvordan du sørger for, at din tænder i tiptop stand.

Et af dem er, at du minimum skal børste tænder i to minutter ad gangen.

Ifølge Ritzau passer to minutter lige nøjagtigt med, at du kan nynne omkvædet til sangen “I en lille båd, der gynger” af Flemming “Bamse” Jørgensen fire gange – så det skulle være til at huske.

Du kan se samtlige gode tandhygiejne-råd fra Tænk i galleriet ovenfor.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu