ANNONCE

Lockdown har medført uhyggeligt problem

4. september 2020 14:43 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

I Canada er der også indført lockdown som forsøg på at holde coronavirus i skak.

Lockdown har medført uhyggeligt problem
I Canada er det ikke kun coronavirus-pandemien, der er et stort problem. Foto: Scanpix

Rekordmange dødsfald som følge af overdoser hos misbrugere er en alvorlig sideeffekt ved den effektive nedlukning, myndighederne i de canadiske provinser har indført for at holde coronapandemien i ave.

Værst ser det ud i provinsen British Columbia.

Nye tal viser nemlig, at 177 mennesker i juni er døde som følge af opioid-overdoser, der er en gruppe af stoffer med en smertestillende og beroligende effekt. I februar var tallet 76 dødsfald. Den massive stigning vurderes at kunne relateres til nedlukningen.

Generelt har Canada dog et stort problem med opioid-misbrug, skriver BBC. I British Columbia alene er over 1000 dødsfald relateret til misbrug. I 2020 alene. Mellem 2016 og 2019 er flere end 15.000 canadiere døde som følge af en overdosis.

Ifølge BBC bliver der peget på flere årsager til, at nedlukningen har gjort situationen værre for misbrugerne. Blandt andet er forsyningskæden blevet brudt, og derfor mener myndighederne, at blandingforholdet er ændret, så stofferne er kraftigere.

Samtidig har krav om social afstandtagen afholdt mange misbrugere fra at bruge fixerum, hvor der er lægefagligt personale til stede. Situationen har fået Canadas sundhedschef Theresa Tam til at sige:

–  Canadierne bør være oprevet over denne krise, der eskalerer lige nu og her.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu