ANNONCE

Løbehjul standsede togtrafikken

14. juli 2020 07:17 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Tirsdag morgen var der problemer med metroen.

Løbehjul standsede togtrafikken
Tirsdag morgen blev metrotrafikken mellem to stationer indstillet. Se flere billeder i artiklen. Foto: Ritzau Scanpix/ Arkiv

I de tidlige morgentimer denne tirsdag var passagerer i retningen mod Kastrup Lufthavn udfordret.

For mellem stationerne Øresund og Amager Strand kørte metroen ikke dele af morgenen.

Det fremgår af flere tweets fra Metro trafikinformation.

Allerede fra start var det kendt, at togtrafikken blev indstillet, fordi der var blevet smidt noget på sporet ved stationen Øresund, der gjorde det umuligt for trafikken at fortsætte.

Det betød i en periode, at passagerer til og fra lufthavnen skulle skifte tog ved station Øresund.

Godt en halv time senere blev togturen dog nemmere.

For problemet var ordnet, og igen kørte metroen mellem Øresund og Amager Strand.

Det, der var blevet kastet ned på skinnerne, var et løbehjul.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu