ANNONCE

Løsning på at undgå skandale lå lige for

9. november 2020 22:46 | Af: Newsbreak.dk

Medarbejdere i Skat lagde advarsel efter advarsel om mulig svindel på bordet allerede i midt i 00erne.

Løsning på at undgå skandale lå lige for
P1 Dokumentar fremlægger en omfattende undersægelse af den såkaldte udbyttesag i en ny dokumentarserie. Genrefoto: Elo Christoffersen.

Citathistorie: DR Nyheder.

Embedsmænd i Skat udarbejdede allerede i 2006 et næsten 30 sider langt katalog med forslag til, hvordan de mange huller i udbytteskattesystemet kunne lukkes.

Forslag, der formentlig kunne have forhindret den formodede svindel med refusion af udbytteskat for 12,7 milliarder kroner, hvis de var blevet ført ud i livet.

Det viser en omfattende undersøgelse af udbyttesagen, som P1 Dokumentar nu fremlægger i podcast-serien “De Hemmelige Aktionærer”.

– Det ville gøre skattekontrollen langt nemmere og formentlig have afværget det, der skete ti år senere med fejludbetalinger på 12-13 milliarder kroner, siger daværende departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft til P1 Dokumentar, efter at have fået forelagt en gennemgang af de nye oplysninger i podcast-serien.

Han bakkes op af daværende direktør i Skat, Ole Kjær.

– Det ville formentlig have forhindret det i meget, meget høj grad.

Hvad skete der i 00’erne?

Lige nu er Danmarkshistoriens dyreste undersøgelseskommission ved at se på sagen. Men kommissionen fokuserer primært på tiden fra 2010 og frem.

Den nye podcast-serie “De Hemmelige Aktionærer” undersøger også, hvad der skete op igennem 00’erne. Og ifølge en række centrale embedsmænd finder man i disse år en stor del af forklaringen på, hvorfor de mange huller i systemet ikke blev lukket.

Dokumenter som P1 Dokumentar har haft adgang til viser, at medarbejderne i Skat op igennem 00’erne igen og igen advarede om, at de reelt sad og udbetalte milliarder af kroner i blinde.

I advarslerne skriver medarbejderne blandt andet at, ”udbytteadministrationen i dag stort set administreres i blinde”, og at ”Politikerne skal gøres opmærksom på, at der reelt er et problem, der er en trussel for skattesystemet”.

Samtidig advarede medarbejderne i 2006 i et notat til ledende medarbejdere i Skat om, at de ikke kun frygtede, at der kunne svindles, men at de skønnede, at mange refusioner rent faktisk blev foretaget på et falsk grundlag:

”SC [Skattecenter] Ballerup skønner, at mange refusioner sker på et falsk grundlag, men har ikke mulighed for kontrol”, står der i notatet.

På trods af de mange advarsler og løsningsforslag blev hullerne i systemet ikke lukket. Andre hensyn blev vægtet tungere end mulighed for bedre kontrol.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu