ANNONCE

Løven Thor ‘tvangs-steriliseret’

12. marts 2021 10:04 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Thor har fået mange unger på det seneste

Når man er en løve i fangenskab, er man ikke selv herre over, hvor mange unger man vil sætte i verden.

Se flere fotos fra operationen i billedgalleriet over denne artikel.

Det har 11-årige Thor erfaret, efter at han er blevet steriliseret. Thor lever i Burgers’ Zoo i Arnhem, Holland, og Reuters skriver, at han det seneste år har fået fem unger med to forskellige løvinder. Og nu må han ikke få flere.

– Vi vil ikke have, at han overbefolker genpølen, siger dyrlæge Henk Luten til Reuters.

Henk Luten har været dyrlæge i Burgers’ Zoo i 35 år, og det er første gang, han udfører en sådan operation på en løve.

Mister ikke hår eller status

Hvis Thor er en forfængelig løve, kan det være, at han glæder sig over, at han er steriliseret og ikke kastreret.

Reuters skriver, at en kastration af en løve betyder, at manken falder af. Det ville også betyde, at han ville miste status i løvernes hieraki. Derfor valgte man at sterilisere ham.

Billederne til artiklen indikerer, at Thor ikke er nogen årsunge. Reuters skriver da også, at fem ansatte fra zoo i fællesskab måtte løfte det store dyr op på opreationsbordet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu