ANNONCE

Frygter for talenter

15. december 2020 19:55 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

En sæson uden optimale træningsfaciliteter vil ramme talentudvikling i banecykling hårdt, siger Ballerup-klub.

Frygter for talenter
Ballerup Super Arena har siden 2002 været hjemsted for Det Københavnske Seksdagesløb. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Hvis Ballerup Super Arena næste år skal bruges som vaccinecenter, rammer det ikke kun de danske muligheder for at få en OL-medalje i banecykling, men det risikerer også at koste dyrt for talentudviklingen.

Sådan lyder det fra arenaens lokale cykelklub, Dansk Bicycle Club (DBC), efter at det tirsdag kom frem, at arenaen er i spil til at fungere som vaccinecenter i Region Hovedstaden.

– Vi bakker naturligvis 100 procent op om myndighedernes arbejde i kampen mod at mindske spredningen af coronavirus. Vi har dog et stort håb om, at der kan findes et alternativ til Ballerup Super Arena som vaccinationscenter.

– Hvis vi skal lukke ned for vores aktiviteter i op til ti måneder, vil det få enorme konsekvenser for en hel generation af cykeltalenter, siger DBC-formand Bjarne Kratholm.

Udfordringen ved en lukning af cykelbanen i Ballerup Super Arena er, at der i Danmark ikke findes andre indendørs cykelbaner på samme niveau. Det er også derfor, at arenaen fungerer som træningsbane for de danske banelandshold.

DBC har i underkanten af 1000 medlemmer og arrangerer årligt “omkring ti banestævner”. Stævnerne vil ikke kunne arrangeres i 2021, hvis arenaen skal bruges som vaccinecenter.

Fakta

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Brug mundbind

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu