ANNONCE

Lokker børn gennem spil og sociale medier

9. september 2020 06:03 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk og Ritzau Info

Hvis du aldrig taler med dine børn om grooming, så risikerer de at ende i hænderne på de forkerte gennem diverse computerspil.

Lokker børn gennem spil og sociale medier
Politiet får henvendelser fra Snapchat, Instagram og andre platforme, hver gang de sociale medier har mistanke om, at en voksen er ved at etablere en forkert kontakt til et barn, forklarer Flemming Kjærside. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Er dit barn en del af sociale medier og spiluniverser som TikTok og World of Warcraft, så kan de hurtigt få kontakt til de forkerte personer, hvis ikke du sørger for at ruste dem på forhånd.

Netop nu kører en af de hidtil største retssager om grooming herhjemme, hvor en 34-årig mand er tiltalt for at opbygge fortrolighed til 111 mindreårige drenge med henblik på at udnytte dem seksuelt.

Og Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker en tilsvarende sag, hvor op mod 100 piger er blevet udsat for noget lignende.

Grooming dækker over en proces, hvor en voksen forsøger at opbygge et tillidsforhold til et barn med henblik på at udnytte det seksuelt.

Ifølge Red Barnet er det børn helt ned til 10-årsalderen, der bliver udsat for det, og ofte udgiver den kriminelle sig for at være en jævnaldrende.

– Så snart børn er gamle nok til at kunne skrive og læse, så er groomeren i stand til at etablere kontakt, siger Kuno Sørensen, der er psykolog i Red Barnet.

Som udgangspunkt sker det på alle platforme, hvor man kan skrive og chatte. Særligt på store spilplatforme som League of Legends eller World of Warcraft, men også på diverse sociale medier.

Snak med dit barn

Derfor bør du snakke med dit barn om det, allerede når du forærer det en tablet eller mobiltelefon. Fortæl, at barnet kan støde på ting på nettet, det kan blive forskrækket over, men at det ikke skal tøve med at komme til dig.

Sørg desuden for at genoptage snakken jævnligt – eksempelvis når der opstår konkrete sager.

– Sig, at du lige har læst i avisen, at en mand har forsøgt at lokke billeder og videoer ud af nogle andre børn, og om det er noget, barnet har hørt om, foreslår Kuno Sørensen.

Alene i første halvdel af 2020 har Rigspolitiets Nationale Cybercrime Center, NC3, modtaget 58 anmeldelser om grooming gennem deres digitale anmeldelsesplatform, mens antallet i hele 2019 kun lå på 34 anmeldelser.

Det er en voldsom stigning, og det er endda ikke alle anmeldelser, da en del også havner hos landets politikredse, fortæller Flemming Kjærside, der er politikommissær i NC3.

– Ligesom forældre oplærer deres børn i at kunne begå sig i trafikken, så har de samme pligt, når det kommer til internettet, slår han fast.

Derfor skal du interessere dig for dit barns digitale verden ved jævnligt at stille spørgsmål som “chatter du med nogen spændende for tiden?”, og “spiller du nogen sjove spil?”.

Undgå til gengæld vendinger som “det bør du lade være med”, og “tænk dig lige om”. Det virker fordømmende, og du risikerer, at barnet ikke tør komme til dig efterfølgende, hvis det bliver udsat for noget.

Gør det også klart, at dit barn altid skal overveje, hvem det er, det chatter med. Vær kritisk ved at se på vedkommendes profil – hvem er de eksempelvis venner med?

Hvis det er en voksen, der udgiver sig for at være et barn, så er det mistænkeligt, hvis personen ikke er venner med andre fra dit barns netværk.

– Man kan også indgå en aftale om, at man altid snakker det igennem, inden der bliver sagt ja til en ny venneanmodning, siger Flemming Kjærside.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Fakta

Groomingens otte faser

1. Den kontaktskabende fase
Her forsøger krænkeren at skabe kontakt til barnet ved at lyve om sin identitet. Kontakten indledes oftest online.

2. Opbygning af venskabet
Når kontakten er etableret, vil krænkeren typisk forsøge at afdække særlige problemer, ønsker eller drømme, som barnet tumler med. Relationen udvikles over flere dage eller helt op til flere måneder.

3. Risikovurdering
Krænkeren vurderer herefter risikoen for at blive opdaget. Typisk vil krænkeren afprøve barnets evne til at holde på en hemmelighed, og danne sig et indtryk af, om barnets forældre eller omsorgspersoner kender til barnets færden på nettet.

4. Den eneste ene
Relationen styrkes, så barnet føler sig forpligtet over for det nye venskab. Barnet opfordres til at betro sig til krænkeren, og relationen testes ved at bede om noget til gengæld for fortroligheden. Relationen behøver endnu ikke at have en seksuel karakter, men hvis barnet er tøvende eller afvisende, så reagerer krænkeren ofte med skuffelse.

5. Det seksuelle tema afprøves
I denne fase antager grooming typisk en mere seksuel karakter. Krænkeren vil begynde at spørge ind til barnets erfaringer med kærester, seksuel aktivitet eller den fysiske udvikling. Krænkeren tilbyder sin viden og erfaring og sender nøgenbilleder af sig selv eller børn i seksuelle situationer for at afprøve barnets reaktion.

6. Det digitale overgreb arrangeres
Her foreslår krænkeren typisk at tale sammen over webcam eller at få tilsendt billeder af barnet. Det begrundes ofte med, at krænkeren vil se barnet, eller at barnets billeder er for dårlige. Krænkeren er i høj grad anerkendende og rosende, men når barnet giver efter, ændrer attituden sig til at være mere truende og krævende. Ofte trues barnet med at billeder eller webcam-optagelser offentliggøres.

7. Det fysiske møde arrangeres
Nogle krænker har som endelig mål at mødes fysisk med barnet for at gennemføre seksuel aktivitet. Ved grooming af yngre børn er det seksuelle tema ikke nødvendigvis blevet introduceret. Barnet kan derfor være af den overbevisning, at de skal mødes med en ven, der har fælles interesser. I sådanne tilfælde er det først ved det fysiske møde, at krænkeren kræver, at barnet medvirker i seksuel aktivitet.

Hvis barnet er tøvende eller afvisende overfor et møde, vil krænkeren som i fase 4 reagere insisterende og med skuffelse. Krænkeren vil typisk også bruge trusler om offentliggørelse af billeder eller optagelser som afpresning til at gennemføre et fysisk møde.

8. Hemmeligheden fastholdes
Gennemgående for denne og de tidligere faser er, at krænkeren understreger det unikke forhold, og at andre ikke vil kunne forstå det, hvorfor barnet må holde det hemmeligt. Ofte vil krænkeren pålægge barnet ansvar, skyld og skam og påstå, at barnet har gjort noget ulovligt og vil blive straffet.

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd.

For politiet og Det Kriminalpræventive Råd, der har udarbejdet en temaside om emnet, er grooming et emne, de håber, forældre vil tale med deres børn om. For rigtig mange børn er kontakt med andre mennesker på nettet en vigtig del af deres sociale liv.

Børnene spiller, chatter og udveksler oplevelser med mennesker, de måske kun kender via nettet. Men i få tilfælde ender børnene altså med at blive misbrugt. Om grooming skriver Det Kriminalprøventive Råd, at det seksuelle misbrug er startet som, noget helt andet.

“Forud for overgrebet har der ofte været en længere proces, hvor krænkeren har påvirket barnet til at overskride sine grænser. Denne proces kaldes for grooming, som er en række faser, krænkeren gennemgår med barnet for at kunne begå overgrebet – online eller fysisk,” skriver Det Kriminalpræventive Råd.

Sker ikke kun på nettet

Begrebet er ikke noget, der kun forekommer på nettet. Men krænkerne har lettere ved at operere online, fordi det er nemmere at virke troværdig her. På nettet kan enhver voksen give sig ud for at være et barn. I den ene ende af en chat kan der derfor sidde et mindreårigt barn, og i den anden ende kan der sidde en voksen, der giver sig ud for at være et barn på samme alder.

Barnet har ikke nødvendigvis mulighed for at se den, de taler med. Kontakten på nettet betyder også, at det ikke nødvendigvis virker helt så farligt at overskride sine grænser en efter en ved eksempelvis at sende billeder af sig selv i først undertøj og så billeder, hvor man er helt nøgen.

Hvad kan forældrene gøre

Det Kriminalpræventive Råd står sammen med Red Barnet bag siden Sikkerchat.dkhvor forældre kan læse mere om, hvordan de hjælper deres børn med at undgå seksuelle krænkere på nettet. 

Forældre opfordres til at lære deres børn, at det er okay at sige fra over for de ting, de ikke har lyst til. Forældre opfordres også til at tale med deres børn om, at ikke alt er, hvad det giver sig ud for at være på nettet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu