Lotto: To danskere har en million i vente

22. april 2019 22:05 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Der er hele to danskere, der har en million, som venter på dem.

Danskere landet over drømmer hver uge om at hive lottomillioner væk, så de kan komme på den ferie, som de altid har drømt om eller at få betalt nogle af alle de trælse lån, som man sidder med.

Ja, faktisk er drømmene nok endnu flere end de millioner, som man nu engang kan være heldig at vinde. Men lørdag var der ingen danskere, der var så heldig at få de syv rigtige, der ville udløse det ultimative primalskrig i ren glæde.

Men alligevel er der to danskere, der har været så heldige, at de har anledning til en ekstra påskesnaps eller lidt ekstra lækkert mad. De vandt nemlig hver en million kroner på millionærgarantien, hvor man kan risikere at blive millionær, selvom lottokuponen viste 0 rigtige.

Danske Spil oplyser, at de endnu ikke har talt med nogle af de to vindere.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu