ANNONCE

Lufthavnsdirektør: Det her har vi ventet på

25. maj 2020 22:32 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Det er nært forestående - og det glæder direktøren.

Snart kan SAS’ passagerer igen flyve fra Aarhus Airport til København, og det vækker glæde i den østjyske lufthavn.

– Det er jo dejligt. Det har vi jo gået og ventet på, lyder det fra Peer Kristensen, der er administrerende direktør i Aarhus Airport, til TV2 Østjylland.

Reaktionen kommer oven på nyheden om, at SAS fra og med den 2. juni igen flyver fra Aarhus Lufthavn til København.

– Vi været i dialog med SAS om det rigtige tidspunkt. Det nytter ikke noget, at vi starter op og flyver med tomme fly, så det er super godt, siger lufthavnsdirektøren.

Ruten mellem Aarhus og København har været lukket siden 27. marts på grund af coronakrisen. Ruten bliver genåbnet med to daglige afgange.

Større securuty-område

Ifølge lufthavnsdirektøren er lufthavnen i øjeblikket ved at blive bygget op, hvilket var planen før coronaudbruddet, og passagerer vil møde ind til et security-område, der er tre gange større end normalt.

– Det gør det endnu nemmere at arbejde med afstand, siger Peer Kristensen.

Han tilføjer, at de derudover kommer til at have anderledes skiltning, afspærre stole og gøre mere rent end normalt.

– Så vi har forberedt lufthavnen, så vi er coronaklar, siger han.

Læs reglerne

Han opfordrer desuden passagerer, der skal ud og flyve , til at læse de enkelte flyselskabers retningslinjer, da nogle kræver, at man bærer ansigtsmasker.

I Aarhus Airport har de endnu ikke kaldt medarbejdere ind på arbejde, og de starter med et begrænset antal, da de kun har få afgange.

Ifølge SAS vil selskabet i takt med genåbningen af det danske samfund åbne for ruter, hvor der forventes at være øget efterspørgsel.

– Vi ser, at der med genåbningen af Danmark er et stigende behov for indenrigsrejser, og det vil vi naturligvis gerne imødekomme, siger Simon Pauck Hansen, koncerndirektør i SAS Danmark, i en pressemeddelelse.

Lang under niveau

Direktøren nævner, at SAS fortsat er langt fra niveauet før coronakrisen, men at man langsomt og sikkert øger indenrigstrafikken i Danmark igen.

Inden coronakrisen fløj SAS til 100 forskellige destinationer ud af København. På nuværende tidspunkt flyves der fire. Det drejer sig som Aalborg, Aarhus, Oslo og Stockholm.

I øjeblikket diskuterer Folketingets politikere en genåbning af grænserne.

Citathistorie: TV2 Østjylland.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu